personlig træner

3 grunde til at få en personlig træner

Der findes i dag et hav af muligheder for at få behovet for personlig træning dækket. Det kan være alt fra en times instruktion hos en fitnessinstruktør i fitnesscentret, et onlineforløb eller måske et forløb på flere måneder hos en personlig træner.

Alle mulighederne har sine fordele og ulemper. Men én ting er sikkert: alle 3 kan føre dig tættere på dine mål.

Hvad end du foretrækker, er det en god idé at alliere dig med en person, som ved hvad det kræver. En person der selv har været de ting igennem, som du skal igennem for at nå dine mål.

En personlig træner kan gavne alle uanset erfaring. Lige meget om du aldrig har prøvet at træne før, eller om du har en lang træningserfaring bag dig, er det klogt at få hjælp hos en professionel, der kan vejlede og guide dig.

Vi giver dig i denne artikel 3 gode grunde til, hvorfor du bør overveje at gennemgå et forløb med en personlig træner.

1. Den personlige træner sikrer, at du tager de rigtige skridt imod dine mål

Ved at vælge et forløb hos en personlig træner, lægger du alle de praktiske og teoretiske detaljer i hænderne på ham eller hende.

Det vil sige, at den personlige træning tager ansvaret for planlægningen af din kost og din træning i hele perioden. På den måde er du sikker på, at din kost er specielt tilpasset dine behov. Det er også med til at sikre, at din træning er tilpasset din erfaring og fysiske formåen.

Dette betyder, at alle de valg du foretager med hensyn til din kost og træning er nøje planlagte. Planlægning er nøglen til opfylde dine fitness-mål, og hvis du følger planen, vil du komme til at se fremskidt.

2. Den personlige træner sikrer, at du ikke går i stå

En af de største udfordringer ved selv at holde styr på sin kost og træning er at overkomme plateauer.

Om det er vægttabsmæssigt eller styrkemæssigt, har de fleste af os prøvet at ramme ”muren” og sidde fast det samme sted, på trods af at man måske føler, at man gør alle de rigtige ting.

Når du har overladt ansvaret for din kost og træning til en personlig træner, kan du også nå til et punkt, hvor du føler, at du går lidt i stå. Forskellen er bare, at du her har en professionel rådgiver ved din side. En professionel som kan justere i dine programmer, så du kan overkomme disse plateauer på den bedst mulige måde.

3. Den personlige træner sikrer, at du holder dig til planen

Når man først har betalt for en personlig træner, ligger der også mere i det end bare at følge en kostplan og et træningsprogram.

Man taler om sine mål med træneren og finder ud af, hvad der er realistisk og hvad man kan forvente at opnå. Et forløb med en personlig træner kan på den måde blive en motivationsfaktor. Du bliver motiveret til at arbejde endnu hårdere, både for dig selv, men også for træneren.

De penge du har brugt, kan desuden også få dig til at give den en ekstra skalle. Betalingen virker som et bevis på din commitment.

Ved at købe et forløb, binder man også sig selv til at tage mere ansvar for sine resultater. Normalvis giver man træneren en række tilbagemeldinger. Det kan eksempelvis være hvordan det går med kosten, om man holder sig til planen, og hvordan man har det.

Når du har person, der holder dig op på dine fremskridt, er der også større sandsynlighed for, at du følger planen.

Andre artikler du måske vil synes om:

3 grunde til at få en personlig træner