Omega 3 (Fiskeolie)

omega 3

Omega 3 er en essentiel fedtsyre, som kroppen ikke selv kan producere. Det vil sige, at vi skal have omega 3-fedtsyrer ind i kroppen fra kosten eller via tilskud. Vi får typisk fiskeolie fra fisk så som: sild, laks, sadin, regnbueørred, ål, hellefisk og makrel. Man skal dog være opmærksom på at disse fisk skal være fangede i naturen og ikke opdrættede, da de opdrættede fisk er opfodret med kraftfodder og derfor ikke indeholder så mange omega 3-fedtsyrer.

Omega 3-fedtsyrerne er utroligt sunde for vores celler. De styrker vores cellemembraner, som er selve ”muren”, der omgiver og beskytter vores celler.

Det er utroligt vigtigt, at man får flere fedtsyrer fra omega 3 end fra omega 6 og 9. Omega 6 får man typisk fra planteolier, som ofte er at finde i forarbejdede fødevarer. Vi får derfor ofte for meget omega 6 i forhold til omega 3.

 

Hvad er fordelene?

 

For at vippe denne balance til den rigtige og mere sunde side, bør man spise masser af naturligt fremkommende fødevarer, spise færre forarbejde fødevarer og spise fisk flere gange om ugen. Man kan også supplere med et tilskud i form af kapsler.

Der er masser fordele ved at tage dette kosttilskud. Såsom øget hjerneaktivitet og mindsket risiko for hjertesygdomme. Du kan derfor sagtens tilføje et omega 3-tilskud til din kost. Både for at forøge din sundhed og booste dit vægttab.

Andre fordele er bl.a.:

  • Det hjælper mod inflammation
  • Det reducerer risikoen for blodpropper
  • Forbedrer insulinfølsomheden
  • Kan hjælpe med fedttab
  • Modvirker alzheimers

Er det nødvendigt?

 

Spiser du en sund og varieret kost med fisk flere gange om ugen, så er det umiddelbart ikke nødvendigt at supplere med dette kosttilskud.  Hvis du er god til at spise masser af fisk og i øvrigt spiser meget sundt, behøver du ikke at supplere med omega 3. Det vil ikke skade noget at gøre det, men det er helt op til dig selv.

Spiser du ikke fisk som laks, sardiner ørred og lignende flere gange i ugen, kan det dog være en rigtig god idé at supplere med et tilskud. På den måde sikrer du, at din krop får alle de gode egenskaber fra fiskeolien.

Det kan derfor være en god idé, at supplere med et fiskeolie-tilskud, grundet de mange positive sundhedsmæssige effekter.

 

Hvad skal man vælge og hvornår skal man indtage det?

 

Fiskeolien bør indtages i forbindelse med dine måltider. Gerne efter et stort måltid og sammen med andre vitaminer. Det kan evt. gøres i forbindelse med din morgenmad eller aftensmad. 1-3 kapsler om dagen er nok.

Fiskeolie kan købes næsten alle steder og prisen varierer i takt med kvaliteten. Vær dog opmærksom på, at du kun bør købe omega 3 og ikke en blanding af fx. 3, 6 og 9. Dette skyldes at omega 6 og 9 ikke har de samme sundhedsfremmede funktioner som omega 3-fedtsyrer. Det er derfor ikke nødvendigt at supplere med 6 og 9.

Læs mere om fiskeolie her:

 

Du kan få gode priser på vitamintilskud her:

Stort udvalg af kosttilskud og fitnessudstyr

Proteinpulver, kreatin – klik her

Læs vores andre artikler her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *